Jeg er uddannet som fysioterapeut i 1972 og har arbejdet og haft fysioterapiklinik i mange år, og derfor arbejdet med patienter med forskellige symptomer og problemer.

 

Jeg har blandt mange kurser taget følgende:

  • Akupunktur.
  • Manuel terapi, hvor bækkenproblemer i graviditeten er min store force.
  • Diplomkurser i orthomolekylær medicin.
  • Interesse for homøopatisk medicin.
  • Bachs blomstermedicin til børn.

Jeg har altid haft min store interesse og glæde ved børnebehandling – jeg elsker børn – har selv fire skønne døtre og 10 børnebørn.

Jeg har undervist i fødselsforberedelse og holdt efterfødselskursus i over 25 år, og da jeg for første gang hørte om kranio-sakral-terapi, gik jeg i gang med at uddanne mig hos Stanley og Trine Rosenberg, først som kranio-sakral-terapeut, og kort derefter som børne-kranio-sakral-terapeut.

Jeg brænder for at få lov til at hjælpe babyer og børn godt i gang i deres liv, hvilket jeg har fået lov til i mange år – sideløbende med mit job som fysioterapeut.

 

Det er en ære for mig at behandle disse skønne, små mennesker, som viser mig den største tillid.

 

Desuden oplevede jeg selv for 12 år siden at få et lille barnebarn, født i 27. uge, og som kun vejede 830 gram.

At følge hans rejse, har givet mig endnu mere ydmyghed og glæde – at se ham vokse sig stor og stærk ved hjælp af hans eget ego, fantastiske forældre – og bl.a. kranio-sakral-terapi.